Pleje og vedligeholdelse af dun
Når du har købt en lækker jakke eller vest med dunfyld, kan du glæde dig over den i mange år, hvis du er opmærksom på at pleje den godt.
Vask
Ved vask af din dunjakke eller dunvest bør du holde temperaturen på 30 grader og vælge et skåneprogram med høj vandstand og lav centrifugering.
Husk også at undgå skyllemiddel og sørg for at bruge et decideret dunvaskemiddel fx Nikwax.
Almindeligt vaskemiddel indeholder nemlig enzymer og tilsætningsstoffer, der ødelægger dunets naturlige fedtlag og dermed reducerer isoleringsevnen kraftigt.
Tørring
Tørretumbling ved lav varme er en god måde at få tørret dine dunprodukter på. Som du sikkert kender fra din hovedpude, hjælper et par tennisbolde i tørretumbleren med at fordele dunene under tørring, så du ikke står med en kompakt dunklump, når tørringen er slut.
Opbevaring
I forhold til opbevaring af dun skal du også være ekstra opmærksom. Det er nemlig vigtigt, at du lader din dunjakke eller dunvest ligge i ukomprimeret tilstand derhjemme, når den ikke er i brug.
Hvis du maser den sammen for at spare plads, risikerer du bare, at dunet mister sin isoleringsevne. Lad derfor hellere dit dunprodukt ligge i en rummelig opbevaringspose eller løst i skabet.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.